Får du lange løg, af at se den ene “billige” fast-fashion blazer efter den anden? Drømmer du om at få en fod ind i fashion industrien og arbejde med et ungt og passioneret team? Er du ansvarsbevidst, organiseret og klar til at tage part i Ora Moras daglige drift? Hvis ja, så er det måske dig vi leder efter!
KRAV:
- Fleksibel start omkring den 1. April
- Du skal minimum kunne arbejde 10 timer om ugen (gerne mere)
- Vi er åben for ansøgere over og under 18 år
- Fysisk fremmøde på vores kontor i København K
- Ingen krav til erfaring, kun viljen til at lære
- Er sprogligt stærk på både dansk og engelsk på skrift
- Ansøgningsfrist 1. Marts
Ora Mora er et startup i vækst, og der sker meget nyt hele tiden. En stor del af vores forretning består i at kuratere vintage og second-hand tøj. Ved udgangen af 2022 lancerede vi vores første Limited Edition produkt, som blev det første skud på stammen, i en ny del af forretningen. 2023 bliver fyldt med endnu flere lanceringer og nye tiltag. Dette betyder også at vi får mere og mere travlt, på tværs af forretningen.
Du bliver en del af et handlekraftigt team, hvor vejen fra idé til handling er kort. Her ville der være rig mulighed for, at udvikle dit kompetencesæt.
HVAD SKAL DU LAVE?
Til en start kommer du til at være lead på håndteringen af vores vintage produkter og vil have det primære ansvar for, at holde styr på lageret. Vi sætter en kæmpe dyd i vores daglige håndtering af hvert enkelt produkt. Dette er helt fra sortering og klargøring, til at sende produkterne godt og trygt videre til nye ejere. Der vil være meget selvstændigt arbejde og det er derfor vigtigt at du er selvkørende. Her vil der sommetider også være plads til, at du kan catche op på din yndlings podcast. Du skal være organiseret og grundigt og skal turde at at tage ansvar. Derudover vil det være nødvendigt at have ja-hatten på og være klar på at kaste sig ud i at lære nye ting.
PRIMÆRE ARBEJDSOPGAVER
- Sortere, vaske og klargøre tøj
- Registrere nye produkter i vores system.
- Holde orden og styr på lageret.
- Tage produktbilleder (flatlay)
- Produktoprettelse på hjemmeside (Shopify)
- Håndtere og pakke ordrer.
STJERNER I VORES BOG
- Du er kreativ og har øje for æstetik – vi ville elske kreative inputs og ideer til nye tiltag.
- Du er trend bevidst – Du er up-to-date, hvad angår de nyeste tendenser indenfor mode, samt hvilke trends der florerer på de forskellige sociale platforme. Det er okay, hvis du er semi-addicted til TikTok…
- Kameravant: mod på at stå bag ved, såvel som foran et kamera (TikTok/reels)
- Har du en tekstforfatter gemt i dig? Interesse i at skulle skrive om mode og trends til vores hjemmeside og instagram.
HVAD SKAL VI BRUGE FRA DIG?
Vi skal bruge en ansøgning + dit CV.
Fortæl os hvad du elsker at lave. Hvad gør dig glad? Hvad drømmer du om at arbejde med? Fortæl os hvor dine styrker og svagheder er. Har du nogle talenter/kompetencer, som du vil elske at udfolde?
Derudover vil vi gerne høre hvordan din hverdag ser ud. Hvad beskæftiger du dig med og hvor meget ønsker du at arbejde?
Har du spørgsmål til stillingen eller Ora Mora som arbejdsplads, må du gerne sende dem med, når du sender din ansøgning <3
Send ansøgning til job@oramora.com
Ansøgningsfrist 1. Marts