This site has limited support for your browser. We recommend switching to Edge, Chrome, Safari, or Firefox.

EXTENDED CHRISTMAS RETURNS

Congratulations! Your order qualifies for free shipping YOU ARE 799 kr AWAY FROM FREE SHIPPING.

STAR TEE - JUST DROPPED

Cart 0

Congratulations! Your order qualifies for free shipping You are 799 kr away from free shipping.
No more products available for purchase

Products
Subtotal Free
Shipping, taxes, and discount codes are calculated at checkout

Your Cart is Empty

Hvorfor er regnskovene vigtige?

Der forsvinder stadig tropisk skov på størrelse med en fodboldbane hvert tredje sekund. Det er et kritisk problem af flere grunde.

En del af klimaet

Ud over verdens største biodiversitet har regnskovene stor betydning for både det lokale og globale klima. Regnskovens mange arter og frodige planteliv producerer næring og energi nok til at holde hele økosystemet i gang. Desuden fordamper der hver dag så meget vand fra regnskoven, at dette fortættes og falder over skoven igen. En del af det vand, der fordamper fra regnskoven, stiger dog så højt til vejrs, at det først fortættes og falder som regn over blandt andet Europa. Således har regnskoven altså også betydning for vejret og regnen her hos os i Danmark.

Regnskoven er vigtig for klimaet. Den producerer regn til resten af verden, binder CO2 og andre drivhusgasser og forhindrer dermed disse i at bidrage til den globale opvarmning. Det anslås, at rydning af skov står for mellem 10-15 % af verdens udledning af drivhusgasser. At forhindre rydning af skov er derfor en effektiv og billig måde at modvirke klimaforandringerne.

En økologisk ressource

Skovenes floder, vandløb og vådområder sørger for 75 % af verdens tilgængelige ferskvandsressourcer, som skal dække alle vores huslige, landbrugsmæssige, industrielle og økologiske behov. Skovene sikrer klodens ferskvand, og skove med vådområder er helt nødvendige for at forvalte vores ferskvandsressourcer. De bidrager derfor essentielt til livet på Jorden.

Korte fakta om regnskovens rigdomme:

  • Amazonas-regnskoven omfatter områder i Brasilien, Venezuela, Colombia og den østlige Andes-region i Ecuador og Peru. Hvis Amazonas var et land, ville det være det 9. største land i verden.
  • En femtedel af verdens ferskvand findes i Amazonlandet.
  • Mere end halvdelen af verdens anslåede 10 millioner arter af planter, dyr og insekter lever i de tropiske regnskove.
  • En hektar kan indeholde over 750 typer træ og 1.500 højere plantearter.
  • Mindst 3.000 frugter findes i regnskovene; af disse benyttes kun 200 i den vestlige verden. Regnskovens oprindelige folk bruger over 2.000.
  • I øjeblikket kommer 121 typer receptpligtig medicin, som sælges i hele verden, fra planteafledte kilder. Mens 25 % af vestlige lægemidler er afledt af ingredienser fra regnskoven, er mindre end 1 % af disse tropiske træer og planter blevet testet af videnskabsmænd.
  • Det amerikanske National Cancer Institute har identificeret 3.000 planter, som er aktive mod kræftceller. 70 % af disse planter findes i regnskoven. 25 % af de aktive ingredienser i nutidens kræftbekæmpelses medicin kommer fra organismer, der kun findes i regnskoven.


Hvad sker der, hvis vi fælder regnskoven?

Hver dag fældes store områder af regnskoven. Dette har og vil få fatale konsekvenser for både det lokale og globale samfund. Regnskovenes komplekse økosystemer er afhængige af, at deres balance ikke forstyrres, for de er meget sårbare over for udefrakommende kræfter og påvirkninger.

Når man fælder et træ midt i skoven eller flere træer langs kanten af skoven, blotlægges andre træer, der ikke er vant til deres nye plads i systemet, og de tørrer derfor ud og i værste fald dør eller brænder. Ligeledes kan det at fjerne en art fra systemet forstyrre dette så meget, at der opstår en ubalance, som ikke er muligt for økosystemet selv at rette op på og i sidste ende overleve.

Det er derfor vigtigt at sikre, at regnskoven ikke fragmenteres.

Regnskovenes vandbalance er også en skrøbelig størrelse. For hvor lille kan regnskoven holde til at blive og stadig kunne fordampe vand nok til, at der atter kan falde regn over skoven? Der bliver således tale om et point of no return, som i regnskovenes tilfælde henviser til, hvor meget skovene overhovedet kan “holde til” af fragmentationer i arealerne og i påvirkning af deres balance.

Når regnskoven konstant bliver mindre, har det ikke kun konsekvenser for regnskoven selv. Det har også konsekvenser for de folk, der bor i og lever af regnskoven, for de kan miste deres livsgrundlag. Det har også konsekvenser for verdens biodiversitet, for mister vi regnskoven, vil vi miste et utal af arter.

Endelig har skovrydning også konsekvenser for hele klodens klima – både i form af regnmængder og atmosfærisk vand, men også i form af global opvarmning, fordi fældning af regnskoven udleder store mængder CO2.

De dystre tal

Regnskove dækkede engang 14 % af jordens landoverflade; nu dækker de blot 6 %. Hvert andet sekund mister vi et areal skov svarende til en fodboldbane, og det har tragiske konsekvenser for både udviklingslande og industrialiserede lande.

Næsten halvdelen af jordens arter af planter, dyr og mikroorganismer vil blive ødelagt eller alvorligt truet i løbet af det næste kvarte århundrede på grund af skovrydning i regnskoven. Eksperter vurderer, at vi mister 137 plante-, dyre- og insektarter hver eneste dag på grund af rydning af regnskoven. Det svarer til 50.000 arter hvert år.

Det anslås, at 10 millioner oprindelige folk levede i Amazonas-regnskoven for fem årtier siden. I dag lever der mindre end 200.000.

Den største drivkraft for afskovningen er voksende landbrugsarealer. Dette skyldes større efterspørgsel efter mad til mennesker og husdyr, men også fordi mange landbrug kun kan dyrke afgrøder i få år, før jorden er for udpint, og de må derfor rydde nye skovområder.

Derfor arbejder vi med bæredygtig brug af regnskoven

Tilstrækkelig efterspørgsel efter bæredygtige og økologisk høstede regnskovsprodukter er nødvendig for at bevarelsesbestræbelserne kan lykkes. At købe bæredygtige regnskovsprodukter kan påvirke en positiv forandring ved at skabe et marked for disse produkter, mens man støtter de indfødte folks økonomi, og man skaber dermed alternativer til at fælde skoven bare for dens træværdi.

Et skatkammer af liv

Regnskoven er hjem for en ufattelig mangfoldighed af arter. Det betyder, at regnskoven har en meget høj biodiversitet. Biodiversitet er et udtryk for mangfoldigheden af levende organismer i et afgrænset område. Her er regnskoven et biodiversitets 'hot spot', fordi over halvdelen af alle arter, der lever på landjorden, lever i de tropiske skove. Regnskoven kan derfor ses som et skatkammer for genetisk rigdom.

Forsvinder regnskoven, vil vi derfor miste arter, som er uerstattelige, og som vi aldrig vil få igen. Udryddelse af en art er for evigt.

Et hjem for mennesker

Skovene er hjem for millioner af mennesker, og endnu flere er afhængige af de ressourcer, skovene skaber i form af tømmer og afgrøder som kakao og andre frugter med mere. En stor del af verdens tilbageværende regnskovsområder er beboet af oprindelige folk.

De oprindelige folk er med til at beskytte regnskoven i de områder, de lever i. Faktisk kan man ofte se, hvor de oprindelige folk har deres territorier, hvis man ser på historiske kort over regnskovsrydning. Skovområder med oprindelige folk står stadig, mens områderne omkring er ryddet til tømmer eller landbrug.

I mange lande har de oprindelige folk ikke juridiske rettigheder til skovområderne. Det er staten eller andre, der ejer skovene på papiret, selvom de oprindelige folk boede der længe før, staten overhovedet kom til. Det er uretfærdigt og i strid med internationale menneskerettigheder.